Luk fuldskærm SOLGT

Arkitektonisk genistreg i det mondæne Hasseris


I 2020 blev denne sublime og kompromisløse liebhaverejendom til. Det arkitektoniske vidunder kombinerer materialer og løsninger fra allerøverste hylde med et udtryk og en æstetik, der konverserer og interagerer med omgivelserne.

Man har i opførelsen taget udgangspunkt i de materialer, der findes i nærområdet. Dette har resulteteret i et moderne omend nedtonet byggeri med facader i gammel teglsten, kobber og bøgepur, der changerer smukt med årstidernes skiften. Indgangspartierne er belagt med charmerende, gamle brosten. Den dobbelte carport og den integrerede, dobbelte garage holder fire køretøjer tørre og giver adgang til hjemmet.

IHC-styringen med grafisk brugerflade frier jer for mange af de daglige sysler og ses blandt andet i form af nøglefri adgangskontrol fra to etager, en integreret støvsuger, lysstyring og en automatisk emhætte. Der er også klargjort til elektronisk gardinstyring.

Fra de tekniske fascinationer går vi til den indre æstetik. De markante vinduespartier og skyviewet langs trappeforløbet oplyser hjemmet helt sublimt. Marmorklinkerne er gennemgående og præger med elegance og holdbarhed, og al inventar er snedkerfremstillet til at passe eksakt til ejendommen. Køkkenet er det mest markante af rummene, og de mørke fronter i røget eg, der gemmer på tapsamlede skuffer, taler nydeligt sammen med Corian-bordpladerne, den gyldne Quooker og hvidevarerne fra Miele. I vil dårligt bemærke de diskrete akustiklofter.

Foruden det prominente køkken rummer huset en stue i åben forbindelse, fire værelser, som alle har egen udgang, og et toilet på hver af de tre etager. Der er også en personlift. Udenfor har I et omfattende terrassemiljø samt en atriumgård til jeres disposition for ikke at glemme det store fællesareal, som vedligeholdes af ejerforeningen.

I bosætter jer i det måske mest attraktive område af Aalborg overhovedet, og nærved har I indkøbsmuligheder, skoler og gymnasier samt skøn natur såsom Hasseris Enge.

Denne ejendom skal opleves.
LÆS MERE

KOM DU FOR SENT TIL DENNE BOLIG, SÅ HJÆLPER VI GERNE MED AT FINDE EN LIGNENDE


BO LYNGE

INDEHAVER & EJENDOMSMÆGLER

+45 +45 21 20 08 08

bl@ambolig.dk



SKAL VI HJÆLPE MED AT SÆLGE DIN BOLIG?

Hos os har vi hverken kasseløsninger eller standarder. Vi er alternativt og
innovativt tænkende og vi er først og fremmest drevet af, at skrue netop
den løsning sammen, der sælger din bolig bedst.

BESTIL SALGSVURDERING