Luk fuldskærm SOLGT

HVERDAGSVENLIG BOLIG TIL BØRNEFAMILIEN


Der er meget, man skal nå, og listen over gøremål kan godt virke alenlang - så det man trænger allermest til, når man endelig har fri, er som regel at kunne hygge sig med resten af familien i omgivelser, der er som skabt til formålet.

Huset her er opført i 2018 og indrettet til hverdagsliv, børnefødselsdage og hyggelige aftner med vennerne på terrassen, leg og masser af liv i alle husets rum; vasketøj og hverdagsrod, fredagshygge, madlavning og lektieløsning - der er plads, og det hele kan tåle, at I bruger det.

Boligen ligger i familievenlige omgivelser. Nærmeste nabolag er fyldt med legekammerater, og der er er ikke langt til fritidsaktiviteter, indkøb eller offentlig transport. Haven er overskuelig og nem; anlagt så den indbyder til leg og eftermiddagshygge i solen, og indenfor er kvadratmeterne veldisponeret, så man ubesværet indretter sig både smukt og praktisk.

Tidløse kvalitetsmaterialer og funktionelle løsninger - man er hurtigt på plads i en ny dagligdag. Der er fin skabsplads i den indbydende entré og husets køkkenalrum er lyst og rummeligt. Æstetisk inventar, gode hvidevarer, akustikloft og åben forbindelse til opholdsstue, praktisk bryggers med skabs- og opbevaringsplads og badeværelse med flot inventar, skabsplads og væghængt toilet, tre værelser og soveværelse med eget badeværelse, hvor der er karbad og udsigt til en afslappende stund efter børnenes sengetid. Alle rum er badet i lys - og der er rene, rolige linjer og en harmonisk afstemt æstetik i hele huset.

Der er udgang til den solrige terrasse fra køkken/alrum og stue - og drivhus og håndteringsvenlige højbede i haven, så I kan etablere en nem lille køkkenhave, der kan bidrage til sommerens måltider. Carport og integreret udhus med fin opbevaringsplads.~
LÆS MERE

KOM DU FOR SENT TIL DENNE BOLIG, SÅ HJÆLPER VI GERNE MED AT FINDE EN LIGNENDE


MAI HALLBERG MØLLER

INDEHAVER & EJENDOMSMÆGLER

+45 25 53 49 94

mhm@ambolig.dk



SKAL VI HJÆLPE MED AT SÆLGE DIN BOLIG?

Hos os har vi hverken kasseløsninger eller standarder. Vi er alternativt og
innovativt tænkende og vi er først og fremmest drevet af, at skrue netop
den løsning sammen, der sælger din bolig bedst.

BESTIL SALGSVURDERING