Luk fuldskærm NYHED

SMUK OG STRØMLINET ARKITEKTTEGNET KLASSEVILLA FRA 2023


Vi præsenterer stolt dette enestående, smagfuldt indrettede kvalitetshus fra 2023, som nu udbydes til salg i Hasseris – en ideel beliggenhed for sportsentusiaster og naturelskere. Huset er tegnet af ejerne selv med hjælp fra en arkitekt og opført med holdbare, kvalitetsmaterialer. De smukke gulve er udført med omhu, så de bevarer deres naturlige farve, og der er gulvvarme overalt. Der er rigeligt med spotlys i hver eneste rum med dimmefunktion, så belysningen kan tilpasses. Troldtekt-lofterne i hele huset skaber en behagelig akustik, mens de naturnuancerede vægge tilføjer en rolig og harmonisk stemning. Køkkenet, med møblement i valnøddetræ fra Tvis, er en sand perle og fuldender den stilfulde indretning.

Planløsningen er praktisk og gennemtænkt med ekstra detaljer, der gør hjemmet ideelt til dagligdagen for en familie. Master bedroom har eget badeværelse, walk-in garderobe og et rummeligt soveværelse. I den modsatte ende af huset ligger børneafdelingen med tre værelser og et fælles badeværelse, og her ligger også bryggerset med direkte adgang til garagen. Husets hjerte er det åbne køkken-alrum og stuen, der får lys fra begge sider og er perfekt til både hverdag og sociale sammenkomster. En ekstra stue et par trin ned giver adgang til master bedroom. Der er også gjort plads til charmerende detaljer som viktualierum, vinrum og en indbygget sofa i entréen, hvilket skaber en indbydende atmosfære, der opleves fra første skridt ind i huset og fortsætter gennem de rummelige og velindrettede boligområder.

HIGHLIGHTS

  • Master bedroom med walk-in garderobe
  • Børneafdeling med tre værelser
  • Lækre, rummelige fælles opholdsrumFlot garage til to biler
  • Roligt nabolag tæt på sø, fjord og grønne områder
  • Perfekt planløsning og hyggelig atmosfære
  • Udekøkken og stor træterrasse - LÆKKERT

Grunden er 867 kvadratmeter og udnyttet optimalt med en 90 m² stor træterrasse og et udekøkken, der gør sommerdage perfekte, uanset om I er hjemme eller har gæster på besøg. En ekstra luksusdetalje er det forberedte område til en udebruser. Den imponerende garage, der rummer to biler, har også Troldtekt-loft som i selve boligen og er indrettet med praktiske skabsvægge. Der er forberedt til elbil-oplader, og det overdækkede område uden for garagen er ideelt til barnevogne og andet.

Nabolag med sport, natur, fjord og sø

Den attraktive beliggenhed i Hasseris tilbyder det bedste af begge verdener: nærhed til naturskønne områder og let adgang til sportsfaciliteter. Fra Nørholmsvej 77 er der kun et par minutters gang til KFUMs populære sportsanlæg med fodboldbaner og indendørs sportshallen, og I er tæt på Gl. Hasseris Skole og Hasseris Gymnasium. I kan nyde en fisketur eller en dejlig gåtur ved den nærliggende sø, eller tage en løbetur langs fjorden. Indkøbsmulighederne i Hasseris Bymidte ligger kun en kort cykeltur væk, og bydelen byder også på mange andre faciliteter.

Denne fantastiske bolig henvender sig til den kræsne køber, der forventer noget udover det sædvanlige.


Kontakt Bo Lynge på 2120 0808 allerede i dag for en fremvisning af denne perle!

LÆS MERE

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG


BO LYNGE

INDEHAVER & EJENDOMSMÆGLER

+45 +45 21 20 08 08

bl@ambolig.dk


BESTIL FREMVISNING
HENT DOKUMENTER

SKAL VI HJÆLPE MED AT SÆLGE DIN BOLIG?

Hos os har vi hverken kasseløsninger eller standarder. Vi er alternativt og
innovativt tænkende og vi er først og fremmest drevet af, at skrue netop
den løsning sammen, der sælger din bolig bedst.

BESTIL SALGSVURDERING